Malehuset

Ambulante tilbud til spæde, småbørn, familier samt integrationsvejledning

Om Malehuset

I Malehuset i Lystanlægget arbejder vi med familiebehandling, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, støttet samvær, støtteperson ved anbringelse, og integration. 

Her kan du læse mere omkring områderne og medarbejderne. 

Målgruppen er børn, unge og deres familier.

For at modtage familiebehandlingen, skal man være henvist af en børne- og ungerådgiver i Familiesektionen.

Der tages udgangspunkt i det formål, der er aftalt for indsatsen mellem familien og børne- og ungerådgiveren.

Familiebehandling tilbydes til familier:

  • Hvor der er udfordringer i samspillet mellem forældre og deres børn
  • Hvor barnet har det vanskeligt med sig selv og kammeraterne
  • Hvor der er bekymringer eller problemer i børnenes daginstitution, skole og fritidstilbud
  • Hvor der er problemer omkring det at være en sammenbragt familie

Vi samarbejder med familien om:

  • At styrke fællesskabet i familien
  • At lytte til hinanden
  • At drage omsorg for hinanden
  • At forældre kan vælge, hvad de voksne bestemmer, og hvad børnene bestemmer
  • At der er plads til forældres voksenliv samtidig med, at de er nærværende for deres børn
  • At støtte forældrene i at skabe bedre kontakt til børnenes daginstitution, skole og fritidstilbud

Vi tager udgangspunkt i barnets behov for kontakt, pleje, stimulation og sikkerhed.

Familiebehandlingen foregår som en tæt guidning og sparring i forhold til forældre/barn-kontakten og den konkrete håndtering af et spædbarn. Ofte bruges der filmoptagelser som metode i behandlingen.

Spædebehandlingen indeholder også et forløb i "Forældregruppe 0-1 år" i samarbejde med Familiehuset.

Der arbejdes med inddragelse af netværket omkring barnet/familien.

Der er et tæt og koordineret samarbejde mellem forældre, familiekonsulenter, sundhedsplejerske og børne- og ungerådgivere i form af jævnlige fælles møder.

For at modtage praktisk pædagogisk støtte skal man visiteres til det af en børne- og ungerådgiver fra Familiesektionen.

Det vil oftest dreje sig om:

  • At skabe struktur, rutiner og overskuelighed i hverdagene
  • At få løst konkrete praktiske husholdnings- og forældreopgaver i relation til børnene
  • At støtte brugen af både personligt og professionelt netværk, f.eks. skole, fritidstilbud og læge

Det vil altid dreje sig om:

  • At støtte det positive og udviklingsstøttende samspil i familien
  • At støtte forældrenes blik for og indlevelse i barnets behov
  • At støtte forældrene i at varetage disse behov

Omfanget af den praktiske pædagogiske støtteindsats kan variere fra et ugentligt besøg til flere besøg dagligt.

Besøg kan være af forskellig varighed og kan være både morgen, middag og aften. Dette aftales i samarbejde mellem familien, børne- og ungerådgiveren fra Familiesektionen og Børne- og Familiehusene.

Hvis der er brug for støtte, når anbragte børn skal have samvær med deres forældre, søskende eller bedsteforældre, så kan samværet foregå hos os.

Vi har lokaler, som vi har indrettet til formålet med f.eks. forskellige kreative materialer og spil.

Familierne er velkomne til at medbringe noget, som kan være med til at gøre samværet ekstra hyggeligt, f.eks. ynglings spil, en bestemt kage eller noget helt tredje.

Forældre til et barn, der er anbragt, har ret til en støtteperson. Det er frivilligt om, man vil tage imod dette. Forældrene kan tale med støttepersonen om de oplevelser, udfordringer og overvejelser, de har i forbindelse med barnets anbringelse og hermed bruge støttepersonen som samtalepartner.

Støttepersonen kan også deltage på møder, hjælpe forældrene med at læse papirer, tale om samværet med barnet og meget andet. Det aftales mellem forældrene og støttepersonen, hvad støttepersonen skal bruges til.

Støttepersonen er omfattet af tavshedspligt og taler ikke med andre omkring forældrenes private forhold uden aftale med dem.

Støttepersonen forholder sig neutralt, hvilket giver mulighed for, at forældrene og støttepersonen sammen kan drøfte, hvilke handlemuligheder forældrene har.
Støttepersonen giver råd og vejledning og har erfaring indenfor anbringelsesområdet.

Det er anbringende rådgiver, som etablerer kontakten til støttepersonsordningen ved Børne- og Familiehusene.

Støtteperson for forældre til anbragte børn er ansat af Holstebro Kommune og har tilknytning til Børne og Familiehusene. Støttepersonen vil ofte have andre funktioner i ”Børn og Unge”.

Målgruppen er kvotefamilier med børn og unge i alderen 0-18, der ankommer til kommunen, og som indgår i den 3-årige integrationsperiode. Samt familier der har fået godkendt sammenføring og hvor mor/far med børn i alderen 0-18 er ankommet til kommunen.

Medarbejderen tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder for udvikling, og støtter forældrene og børnene i at etablere et bæredygtigt netværk i forbindelse med skole, uddannelses- og fritidsliv. Medarbejderen igangsætter arbejdet med familien, i deres lejlighed, får skabt kontakt til skole- og dagtilbud.

Vi arbejder fagligt på at skabe tillid og troværdighed i relationsarbejdet for derigennem at afdække familiens ressourcer og bruge dem aktivt i integrationsarbejdet.

For at få integrationsvejledning, skal familien have børn og unge i alderen 0-18 år, samt være en del af den 3 årige integrationsperiode. 

 

Teamleder

Praktisk pædagogisk støtte 

Familiekonsulenter